Psykoterapeut Odense
Om mig
Birgith Kjærgaard
Birgith Kjærgaard – uddannet psykoterapeut MPF fra Center for Integrativ Psykoterapi (CIP) og har som psykoterapeut i Odense haft klienter i egen klinik siden 2019.
Som tidligere sygeplejerske og cand.cur. har jeg lang erfaring fra sundhedsvæsenet og arbejdet med mennesker har altid interesseret mig. Det var derfor helt naturligt og et stort ønske for mig at uddanne mig til psykoterapeut. Det betyder, at jeg nu kan kombinere de to fag, så jeg i fra min klinik i Odense nu både tilbyder;
Livssamtaler til patienter og pårørende baseret på viden og erfaring fra sundhedsvæsenet.
Psykoterapi til individuelle og par, hvor vi tager udgangspunkt i de udfordringer, som er vigtige for dig/jer at arbejdet med.
Jeg nyder at tale med mine klienter. Det er meningsfyldt og et stort privilegie at ”træde med ind i” et andet menneskes liv, hjælpe til og være med i deres proces. En proces, der ofte er kendetegnet ved, at vi selv har svarene. Men kun når vi ”tør” stå ved os selv med alle de blandende følelser, tanker og behov, vi har.
Det er vigtigt for mig, at du i terapiforløbet oplever tryghed og tillid. På den måde er der rum til at tale om det, der er svært. Min opgave som psykoterapeut er at hjælpe dig på vej. Det gør jeg på en nænsom, hensynsfuld og respektfuld måde, så vi opnår et givtigt samarbejde – og så du finder den rette vej for dig.
Enhver situation rummer mulighed for positiv udvikling i dit liv.
Min klinik Psykoterapi v/ Birgith Kjærgaard ligger på landet – i rolige og skønne omgivelser – tæt på Odense. Privat bor jeg med min mand og vores to piger.
– Birgith Kjærgaard, MPF Psykoterapeut Odense.
Birgith Kjærgaard - Psykoterapeut Odense, MPF
MPF står for Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. For at blive medlem kræver det en godkendt uddannelse, der lever op til foreningens retningslinjer for høj faglighed og etisk ansvar.
1992: Sygeplejerske fra Sygeplejeskolen, Odense
2006: Cand. cur fra Århus Universitet
2021: Psykoterapeut fra CIP – Center for Integrativ Psykoterapi.
Udtalelser
Kontakt Mig - Psykoterapeut Odense
Hvis du er i tvivl, om du har brug for psykoterapi eller er i tvivl om, hvad det indebærer at starte hos en psykoterapeut ,er du velkommen til at kontakte mig. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål omkring psykoterapi, behandlingsmetoder eller vil vide mere om mig – Birgith Kjærgaard, Psykoterapeut Odense.