Psykoterapeut MPF
Birgith Kjærgaard
Psykoterapeut & Parterapeut Birgith Kjærgaard. Jeg hjælper dig
med at finde en positiv retning i livet.
Psykoterapeut & Parterapeut Birgith Kjærgaard, MPF
Der kan være mange grunde til at opsøge hjælp og støtte. Som psykoterapeut & parterapeut kan jeg hjælpe dig/jer.
Ingen mennesker undgår udfordringer og kriser i deres liv. Det er helt naturligt og en del af livet. Men oplever du, at dine udfordringer eller kriser skaber vedvarende ubalance eller hindrer dig i at være den, du er? Eller leve det liv, du ønsker? Så er det en god idé at søge professionel hjælp hos en psykoterapeut.
Som psykoterapeut kan jeg hjælpe dig videre med terapi for lavt selvværd, stress, angst, depression, parforhold, livskriser, sorg, ensomhed og andre former for mistrivsel. Det er vigtigt for mig at møde dig dér, hvor du er – med en anerkendende tilgang til dig og dine ressourcer.
Selvom det måske ikke føles sådan, rummer enhver situation muligheder for at udvikle sig.
Du kan også være i en situation, hvor du ønsker hjælp til personlig udvikling. Måske ønsker du forandring i dit liv? Det kan være på jobbet, i familien eller parforholdet. Men du ved ikke, hvordan du skal gribe dit ønske om forandring an. Jeg hjælper dig med at blive bevidst om, hvad der er vigtigt for dig og hvilke værdier, du ønsker at leve dit lev efter. Jeg guider og støtter dig i at skabe din forandring og udvikling .
Psykoterapi kan bane vejen til i højere grad at leve i overensstemmelse med dine behov, værdier og holdninger – og dermed opnå større tilfredshed, glæde og livskvalitet.
Psykoterapeut til dig eller dit parforhold?
Når I kommer i parterapi, hjælper og støtter jeg jer hver især i at komme til orde – til at åbne op for det, der er svært, så I opnår en bedre forståelse for jer selv og hinanden. Som psykoterapeut & parterapeut hjælper jeg jer til gennem åben kommunikation og forståelse at komme bag om de mønstre, I har skabt – og ændre dem.
I psykoterapien er vi sammen nysgerrige på, hvordan dine udfordringer, problemer, mønstre eller krise udmønter sig for dig og dine relationer– samt hvilke tanker og følelser, der kan være knyttet hertil. Jeg støtter og guider dig til at undersøge og ændre de ting, du ønsker – i dit tempo.
Livssamtaler er samtaler om livet.
De er for dig, der er patient eller pårørende. Der er stor hjælp og trøst i at tale om det, når vi eller vores kære bliver ramt af sygdom eller vi mister én, vi holder af. Det er vigtigt at give rum til at reagere. Jeg vil være din samtalepartner – og hjælpe dig til at fokusere på livet.
Udtalelser
Kontakt mig
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere om psykoterapi & parterapi eller er i tvivl, om terapi er gavnligt og hjælpsomt for dig/jer.
– Psykoterapeut & parterapeut Birgith Kjærgaard –