Individuel Psykoterapi

Psykoterapi tager udgangspunkt i din situation, dine udfordringer eller problemer.
Alle oplever at livet kan være svært. Nogle udfordringer bliver for store at håndtere alene. Måske de samme problemer dukker op igen og igen. Måske tager livet pludselig en uventet drejning. Eller måske det, du tidligere har gjort, ikke længere hjælper, og du føler dig fastlåst. Måske du;
- Oplever uro i kroppen og hjertebanken.
- Har mange bekymringer og tankemylder.
- Føler dig nedtrykt eller ængstelig.
- Føler dig træt og mat, men har svært ved at sove.
- Gennem længere tid ikke har følt dig rigtigt glad og tilfreds
- Føler mindreværd, lavt selvværd/selvtillid eller føler dig usikker.
- Har udfordringer med dine relationer - partner, børn eller forældre.
- Har svært ved at holde fokus og tage initiativ.
- Har svært ved at mærke dine grænser og træffe de rigtige beslutninger.
- Oplever at din sorg ikke ændrer sig eller bliver nemmere at leve med.
- Står i en akut krise, som du har brug for støtte til at komme igennem.
Eller du har et ønske om selvudvikling, hvor:
- Du ønsker at lære dig selv bedre at kende og udvikle dig.
- Du ønsker forandring, men ved ikke hvordan du skal gribe det an.
- Du ønsker hjælp til at leve i overensstemmelse med dine behov, værdier og holdninger
Lavt selvværd, stress, angst, depression, livskriser, sorg, ensomhed, ADHD, mistrivsel og personlig udvikling er alle emner, jeg har stor erfaring i at hjælpe med.
Gå-terapi i naturen
Gå-terapi i naturen anvender naturens positive effekt. Forskning viser, at det at opholde sig i naturen bringer ro i vores nervesystem og virker helbredende. Det reducerer stress, angst og depression og udløser positive følelser og styrker vores følelse af selvværd og selvtillid. Jeg tænker mange kan genkende dette.
Terapien foregår, mens vi går i naturen og taler sammen.
Vi benytter os af, at naturen også har effekt på fordybelse og opmærksomhed, der minder om det, vi opnår gennem mindfulness. En opmærksomhed, der styrker vores mentale ressourcer og kan gøre det nemmere at arbejde med svære følelser og uhensigtsmæssige tanker og adfærd.
Fordybelsen og den friske luft giver plads til nye perspektiver og muligheder.
Se mine priser & kontakt mig
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Gradvist vil du:
- Finde ud af, hvad der giver dig glæde og mening i tilværelsen.
- Få forståelse for egne tanker, følelser og handle – og reaktionsmønstre.
- Ændre uhensigtsmæssige handle-og reaktionsmønstre.
- Blive mere fortrolig med det, der er svært.
- Blive bevidst om og udtrykke dine behov.
- Finde dine ressourcer og sætte kraft bag dem.
- Få retningen på det liv, du ønsker.

Igennem terapien er vi sammen nysgerrige på, hvordan dine udfordringer, problemer eller krise udmønter sig for dig – og også hvilke tanker og følelser, der kan være knyttet dertil. Du får støtte til at undersøge det i dit tempo. Undervejs kan vi bruge øvelser og hjemmeopgaver, når vi vurderer, det er relevant og giver dig udbytte.
Kontakt Mig
Hvis du er i tvivl, om du har brug for psykoterapi eller er i tvivl om, hvad det indebærer at starte hos en psykoterapeut ,er du velkommen til at kontakte mig. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål omkring psykoterapi, behandlingsmetoder eller vil vide mere om mig.